Jeg nåede kysten og kunne skimte den hvide strand igennem skovbrynet. Havet var roligt.Himlen spejlede sig i den blanke overflade, som på den måde chancerede i mange blå nuancer. Der var ebbe. Forskellige havfugle meldte min ankomst med advarende skrig.Duften af tang sendte mig tilbage til min barndoms mange timer ved- og på- havet. Han …
Jeg kunne ikke vide, hvordan det ville være at mødes igen, og han mødte mig med åbne arme!Araguin – vanderen. “Det er længe siden” sagde jeg og kunne ikke skjule mit overstadige smil. “Det husker jeg ikke” svarede han med et glimt i øjet. “Jeg har savnet dig” boblede det ud af mig, og i …
Bjerget de kalder for Frihed Jeg sad sammen med Araguin og så ud over den dybe dal, der åbnede sig for foden af Naarnogor. Som var det en kolonne af små sorte oprejste myrer, kunne vi se grupper af klatrere på vej op ad bjerget på den anden side. Jeg brød stilheden. “Kan bjergets navn …
En dag, hvor jeg fulgtes med Araguin, kom vi til en lysning i den lave skov. Ved et knitrende bål sad en mand, som straks, da han så os, pegede på en stor stamme, hvor der var plads til to. Vi lagde de lange vandrestave i græsset og sad efter at have udvekslet hilsener et …
Vi stod ved bredden af Quaxuqiun – floden de kalder: “Den lave”. Araguin gjorde tegn til, at jeg skulle forholde mig i ro. Hvor floden slog et sving, var en flok mænd på vej over det lave vand. Nogle red imens andre gik ved siden af og drev tungt læssede heste over den stenede bund …
I tusmørket fornemmede jeg, at der var noget, som fulgte efter mig. Sagte lyde som af og til brød det vante. Jeg trak min kappe tættere sammen om mig og holdt godt fast i min kraftige vandrestav. Mærkede aggression og parathed i min krop, og samtidig en følelse af ubehag fra en snigende angst. I …
Det var var ved at være længe siden, jeg havde set Araguin sidst. Det slog mig, som jeg banede mig vej igennem det høje græs og de lave buske, der stod spredt over det let skrånende plateau. Og pludselig var han der. Først så jeg blot konturen af ham siddende på en sten, og da …
Kærlighed er ikke at være sød og venlig hele tiden? I kontakten til det, som er, møder jeg vreden, sorgen, tabet, glæden, ophidselsen, liderlighed, stilheden, stormen, konflikten, det uforudsigelige og omskiftelige, det irrationelle. Mine samtaler med Araguin oplever jeg som et rum for særlig fordybelse og refleksion. Han dukker op uden varsel. Pludselig står han …
Skyerne hang tungt ned over de grønne bjergskråninger. Igennem den fugtmættede luft betragtede jeg opmærksomt de bløde bevægelser i den silkebløde hvid-tonede dis. Det var som at se sanselig elskov åbenbare sig for mig. Jeg ventede på Araguin. Ikke at jeg havde nogen anelse om hvor han var, eller om jeg kunne møde ham her. …
Morgenduggen lå som små fine perler på græsset omkring dem, og et eller andet sted i det lave buskads i nærheden skrættede noget op. Hun spurgte Araguin “Hvad betyder det at have indsigt?” Araguin svarede “Lytte, se, dufte, høre, mærke – bevæge og lade sig bevæge. Indsigt kommer ikke ved at fortælle sig selv og …